TBE, tick borne encephalitis, er en infektion i hjernen og rygmarven, som overføres via flåter. TBE smitter ved bid fra inficerede flåter, og man er i højest risiko i naturen. TBE symptomer inkluderer feber, hovedpine og muskelsmerter.
TBE smitter via bid fra flåter, der er bærer af tick borne encephalitis virus.
Flåterne trives i fugtige skovområder, områder med løvskov samt områder med åbne marker og ses især fra maj til oktober.
Højsæson for TBE smitte er fra juli til september måned.
TBE smitter ikke fra person til person.
TBE forekommer i afgrænsede områder, men er begyndt at sprede sig i Danmark og nabolandene blandt andet på grund af klimaforandringer.
TBE er især udbredt i:
Skandinavien
Baltikum
Rusland
Sibirien
Dele af Tyskland og Østrig
Det er dog vigtigt at huske, at TBE udbrud potentielt kan ske i store dele af verden, og risikoområder for tick borne encephalitis kan altså ændre sig. Det er derfor altid vigtigt at undersøge, om man bør få TBE vaccinen, før man tager afsted på sin rejse.
Tjek, om det land, som du rejser til, har risiko for TBE (tick borne encephalitis) via søgefeltet nedenfor.
Fra man bliver smittet til man får TBE symptomer, går der ofte syv til fjorten dage. Dog kan symptomerne komme allerede to dage efter, man er blevet smittet, og helt frem til 28 dage efter smitte.
TBE (tick borne encephalitis) inddeles i to faser. I fase et kan man få følgende TBE symptomer:
feber
træthed
hovedpine
muskelsmerter
Dette varer mellem fire og fem dage, hvorefter symptomerne forsvinder og cirka 75 % bliver raske.
De resterende 25 % er fortsat syge og går over i fase to, hvor de får hjernebetændelse og kan opleve følgende TBE symptomer:
kraftig hovedpine
svimmelhed
kvalme
opkastning
nakkestivhed
psykiske symptomer
kramper
muskelsvækkelser
Der findes ingen specifik TBE behandling, og antibiotika hjælper ikke, da TBE skyldes virus. TBE behandling indebærer derfor forebyggelse af alvorlig skade.
TBE forebyggelse inkluderer flere faktorer blandt andet TBE vaccination.
Er du i tvivl om du skal bruge TBE vaccinen på din næste rejse, kan du booke en telefonkonsultation og få en personlig vurdering. Du kan også booke en tid til vaccination på dit lokale apotek.
For effektiv TBE forebyggelse under dit ophold i risikoområder, anbefales det, at du:
undersøger, om du bør få TBE vaccinen
skaber kendskab til TBE, så du kan spotte symptomer
køber en tægetang
går med tøj, der dækker arme og ben
putter bukserne i sokkerne, mens du er udenfor
bruger insektspray, der indeholder DEET
bliver på stier i skov– og græsområder
tjekker din hud og hår for flåter, efter du har været udendørs
29. december 2020