Stivkrampe

Stivkrampe (tetanus) skyldes bakterier, som findes i jorden, og kan give livsfarlige kramper. Stivkrampe smitter via forurenede sår eller dyrebid, og symptomer på stivkrampe inkluderer muskelstivhed og krampeanfald. Stivkrampebakterien findes i jorden overalt i verden, og det anbefales derfor altid at have en gyldig stivkrampevaccination.

Risikoområder
Hele verden
Grupper i særlig risiko
Nyfødte børn, gravide kvinder, stofmisbrugere
Dødsfald per år (globalt)
213.000 – 293.000
Tilhørende vacciner

01. Hvad er stivkrampe (tetanus)?

Stivkrampe (tetanus) skyldes en infektion med bakterien Clostridium tetani. Stivkrampebakterien findes i jord, snavs og lignende, og producerer et giftstof, som kan medføre alvorlig sygdom.

02. Smitte af stivkrampe (tetanus)

Stivkrampe (tetanus) kan ikke smitte gennem intakt hud, men kan kun smitte, hvis man har et åbent sår eller lignende, hvorfra stivkrampebakterien kan trænge ind i kroppen. Eksempelvis kan man blive smittet med stivkrampe via:

  • et sår, der er forurenet med jord eller afføring fra dyr

  • et brandsår eller sår efter en operation

  • underlivet, hvis man har født for nyligt

  • forurening eller betændelse i navlen hos nyfødte

  • urene kanyler

Jo større såret er og jo mere forurenet det er, jo større risiko er der for at blive smittet med stivkrampe. 

Når først stivkrampebakterien er i såret, danner den et giftstof, som sætter sig fast til nerverne, og dermed spredes til hjerne og rygmarv.

Stivkrampebakterien kan overleve i jord i meget lang tid, og er modstandsdygtig overfor ydre påvirkninger, som eksempelvis vejret. Det betyder, at alle sår, som kommer i kontakt med jord eller snavs, kan medføre stivkrampeinfektion.

Stivkrampe (tetanus) smitter ikke fra person til person.

03. Risikoområder for stivkrampe (tetanus)

Der er risiko for stivkrampe (tetanus) i jord, snavs og lignende i hele verden, og da bakterien er så udbredt, kan den ikke udryddes.

Stivkrampe er hyppigst i fattige lande, hvor få bliver vaccineret, og der er dårlige hygiejniske forhold.

04. Symptomer på stivkrampe (tetanus)

De første symptomer på stivkrampe (tetanus) er ofte centreret omkring det område, hvorfra bakterien er kommet ind i kroppen, og inkluderer:

  • smerter

  • muskeltrækninger

  • kramper i de omkringliggende muskler

Senere i forløbet kan kramperne sprede sig til andre muskler i kroppen, og symptomer på stivkrampe inkluderer:

  • ‘låst’ kæbemuskulatur, inklusiv synkebesvær

  • mavekramper

  • kramper i ryg

  • muskelspasmer

  • stivhed

Alvorlige symptomer på stivkrampe inkluderer vejrtrækningsproblemer.

I gennemsnit er inkubationstiden tre til fjorten dage, det vil sige den tid det tager, fra du er smittet, til du får symptomer på stivkrampe, men i sjældne tilfælde kan det vare mindre eller længere tid. 

05. Behandling af stivkrampe (tetanus)

Stivkrampe behandling foregår på hospitalet. Stivkrampebakterien behandles med antibiotika, og såret bliver renset grundigt og opereret hvis nødvendigt. 

Man kan også behandle stivkrampe (tetanus) med antistoffer, som neutraliserer giftstoffet. 

Ved svære kramper kan man behandle med bedøvende og muskelafslappende medicin, og ved vejrtrækningsbesvær indebærer stivkrampe behandling også respirator.

06. Forebyggelse af stivkrampe (tetanus)

Den mest effektive forebyggelse af stivkrampe er ved vaccination. Derfor anbefales det, at du altid undersøger, om du behøver stivkrampevaccination inden du rejser.

Er du i tvivl om du skal bruge en stivkrampe vaccine, kan du booke en tid med en af vores specialister for en personlig vurdering.

Udover at blive vaccineret, kan du tage ekstra forholdsregler, mens du rejser, for effektiv forebyggelse af stivkrampe (tetanus). Disse inkluderer:

  • at holde en god hygiejne og rense eventuelle sår ved arbejde med jord og snavs

  • at lære om stivkrampe, så du hurtigt kan spotte symptomer

  • søg lægehjælp og få en stivkrampevaccine hurtigst muligt, hvis du får et sår, og ikke har en gyldig vaccine

Tilhørende vacciner
Gennemgået den


January 05, 2021