Stivkrampe

Stivkrampe (tetanus) skyldes bakterier, som findes i jorden, og kan give livsfarlige kramper. Stivkrampe smitter via forurenede sår eller dyrebid. Symptomer på stivkrampe inkluderer muskelstivhed og krampeanfald. Stivkrampebakterien findes i jorden overalt i verden, og det anbefales derfor altid at have en gyldig stivkrampevaccination.

Risikoområder
Hele verden
Grupper i særlig risiko
Nyfødte børn, gravide kvinder, stofmisbrugere
Dødsfald per år (globalt)
213.000 – 293.000
Tilhørende vacciner

01. Hvad er stivkrampe (tetanus)?

Stivkrampe (tetanus) skyldes en infektion med bakterien Clostridium tetani. Stivkrampebakterien findes i jord, snavs og lignende, og producerer et giftstof (toksin).

Giftstoffet, som stivkrampebakterien producerer, påvirker kroppens muskler, så de ikke kan slappe af. Dette udvikler de karakteristiske kramper, som blandt andet er et af symptomerne på stivkrampe (tetanus). Kramperne kan blive meget alvorlige, særligt hvis de påvirker vejrtrækningsmusklerne, da det kan medføre kvælning og blive livsfarligt for patienten.

Stivkrampebakterien findes overalt i verden, og man kan derfor let blive smittet.

Da bakterien er så udbredt, er den svær at udrydde, og det er derfor vigtigt at være beskyttet mod stivkrampe ved vaccination, som har vist sig at være den bedste løsning.

02. Hvordan smitter stivkrampe (tetanus)?

Stivkrampe smitter ikke fra person til person. I stedet smitter stivkrampe ved kontakt med jord eller andet snavs, som indeholder stivkrampebakterien. 

Stivkrampe (tetanus) kan ikke smitte gennem intakt hud, men kan kun smitte, hvis man har et åbent sår eller lignende, hvorfra stivkrampebakterien kan trænge ind i kroppen. Eksempelvis kan man blive smittet med stivkrampe via:

  • et sår, der er forurenet med jord eller afføring fra dyr

  • et brandsår eller sår efter en operation

  • underlivet, hvis man har født for nyligt

  • forurening eller betændelse i navlen hos nyfødte

  • urene kanyler

Stofmisbrugere, som anvender beskidte sprøjter, personer med brand- eller operationssår og kvinder, der lige har født, er altså i øget risiko for at blive smittet med stivkrampe (tetanus).

Herudover gælder det, at jo større såret er og jo mere forurenet det er, jo større risiko er der også for at blive smittet med stivkrampe. Dog behøver såret ikke at være stort. Stivkrampebakterien kan nemlig også trænge ind i kroppen via helt små rifter og hudafskrabninger.

Stivkrampebakterien kan overleve i jord i meget lang tid, og er modstandsdygtig overfor ydre påvirkninger, som eksempelvis vejret. Det betyder, at alle sår, som kommer i kontakt med jord eller snavs, kan medføre stivkrampeinfektion.

03. Hvor er der risiko for stivkrampe (tetanus)?

Der er risiko for stivkrampe (tetanus) i jord, snavs og lignende i hele verden, og da bakterien er så udbredt, kan den ikke udryddes.

Stivkrampe er hyppigst i fattige lande, hvor få bliver vaccineret, og der er dårlige hygiejniske forhold.

Selvom stivkrampe er udbredt i hele verden, er smitterisikoen i Danmark faldet igennem de sidste mange år, og det største fald skete, da stivkrampevaccination blev en del af det danske børnevaccinationsprogram i 1949. I dag ses der i Danmark kun max to tilfælde med stivkrampe (tetanus) om året.

04. Hvad er symptomerne på stivkrampe (tetanus)?

I gennemsnit er inkubationstiden på stivkrampe (tetanus) tre til fjorten dage, det vil sige den tid det tager fra du er smittet til du får symptomer på stivkrampe, men i sjældne tilfælde kan det vare mindre eller længere tid. Det gælder, at jo større og mere forurenet et sår er, desto kortere er inkubationstiden og jo hurtigere viser symptomerne sig.

De første symptomer på stivkrampe (tetanus) er ofte centreret omkring det område, hvorfra bakterien er kommet ind i kroppen, eksempelvis omkring såret, og inkluderer:

  • smerter

  • muskeltrækninger

  • kramper i de omkringliggende muskler

Senere i forløbet kan kramperne sprede sig til andre muskler i kroppen, typisk først til ansigtet, kæben og nakken, og symptomer på stivkrampe (tetanus) vil nu inkludere ‘låst’ kæbemuskulatur, synkebesvær, muskelspasmer og stivhed.

Kramperne i ansigtets muskler er typisk meget tydelige, og skaber dybe panderynker og mundvigene trækkes ud til siderne, så munden stivner i et vedvarende ‘smil’. 

Hvis kramperne viser sig, varer de normalt en til to uger. Hvis man overlever disse kramper, varer det yderligere nogle uger, før man opnår den normale muskelfunktion igen.

I meget alvorlige tilfælde er stivkrampe dødelig, blandt andet fordi vejrtrækningsmusklerne går i kramper, og det bliver svært at trække vejret.

05. Hvordan behandler man stivkrampe (tetanus)?

Behandlingen af stivkrampe (tetanus) foregår på hospitalet, da sygdommen kan være livstruende på grund af kramperne. Behandlingen bør derfor startes tidligst muligt. 

Under behandling af stivkrampe, renses såret hvorfra stivkrampebakterien trængte ind først og fremmest grundigt med vand, sæbe og sprit. I nogle tilfælde skal såret renses op ved operation.

Stivkrampebakterien behandles med antibiotika, og der gives et anti-giftstof (antitoksin) for at neutralisere effekten af det giftstof, som stivkrampebakterien producerer. 

Ved svære kramper behandles med bedøvende og muskelafslappende medicin, som kan kontrollere kramperne. Hvis musklerne til vejrtrækningen påvirkes, lægges patienten ofte i respirator for at få hjælp til at trække vejret.

Under behandlingen af stivkrampe (tetanus) er det vigtigt, at patienten får ro, fordi kroppen arbejder hårdt på at bekæmpe bakterien og dets giftstof. 

Det tager i gennemsnit fire til seks uger at blive rask, hvis alt forløber som det skal.

06. Hvordan kan man beskytte sig mod stivkrampe (tetanus)?

Helt generelt gælder det, at god hygiejne og oprensning af sår med vand og sæbe er med til at holde smitterisikoen for stivkrampe nede.

Dog er den mest effektive forebyggelse af stivkrampe (tetanus) ved vaccination. Derfor anbefales alle at få stivkrampevaccinen, hvilket bør gøres hvert tiende år efter man har fulgt børnevaccinationsprogrammet for at holde beskyttelsen ved lige. Det er derfor en god idé altid at tjekke om du behøver stivkrampevaccination inden du rejser.

Er du i tvivl om du skal bruge en stivkrampe vaccine, kan du booke en tid med en af vores specialister for en personlig vurdering.

Udover at blive vaccineret, kan du tage ekstra forholdsregler, mens du rejser, for effektiv forebyggelse af stivkrampe (tetanus). Disse inkluderer:

  • at holde en god hygiejne og rense eventuelle sår ved arbejde med jord og snavs

  • at lære om stivkrampe, så du hurtigt kan spotte symptomer

  • søg lægehjælp og få en stivkrampevaccine hurtigst muligt, hvis du får et sår, og ikke har en gyldig vaccine

Tilhørende vacciner
Gennemgået den


27. april 2021