Hepatitis B er en leverbetændelse forårsaget af hepatitis B virus (HBV). Hepatitis B smitte forekommer oftest via blod eller seksuel kontakt. Typiske hepatitis B symptomer inkluderer gulsot og feber, men mange oplever ikke symptomer i den akutte fase.
Hepatitis B er en leverbetændelse, som skyldes hepatitis B virus (HBV), og diagnosticeres ved hjælp af blodprøver.
Hepatitis B er meget smitsomt, og kan udvikle sig til en kronisk infektion.
Cirka 350 millioner mennesker i verden har kronisk hepatitis B, og i Danmark bliver cirka 200 personer anmeldt med kronisk hepatitis B årligt.
Hepatitis B er yderst smitsom og smitter når blod, sæd og andre væsker, som indeholder hepatitis B virus (HBV), overføres til en person, der ikke har haft sygdommen.
Hepatitis B kan smitte:
via blod
fra brugte sprøjter og kanyler
fra mor til barn under fødslen
ved seksuel kontakt med en person der er smittet
Hepatitis B smitter ikke via mad, vand, fælles brug af bestik, kram og kys, holden i hånden, hoste eller nys.
Der er risiko for hepatitis B verden over, men lande med størst risiko for hepatitis B findes især i Asien, Afrika og Sydamerika. Herudover er hepatitis B også udbredt i Grønland.
Det er dog vigtigt at huske, at der kan ske udbrud i hele verden, og risikoen for hepatitis B i de enkelte lande kan derfor ændre sig.
Tjek, om det land, som du rejser til, har risiko for hepatitis B via søgefeltet nedenfor.
Er du i tvivl om du skal bruge hepatitis B vaccinen på din næste rejse, kan du booke en telefonkonsultation og få en personlig vurdering. Du kan også booke en tid til vaccination på dit lokale apotek.
Cirka 70% af voksne og 90% af børn under fem år oplever ingen symptomer ved hepatitis B infektion.
Ud af personer der får hepatitis B symptomer, vil de fleste opleve:
slaphed
træthed
let feber
nedsat appetit
vægttab
mavesmerter
muskelsmerter
ledsmerter
Nogle personer, cirka 20% af dem der får hepatitis B symptomer, kan også få gulsot, lys afføring og mørk urin.
Sjældne hepatitis B symptomer inkluderer alvorlig leversvigt, og opstår hos ca. 1 % af smittede.
Inkubationsperioden, tiden fra man bliver smittet til man får hepatitis B symptomer, er en til seks måneder.
Hepatitis B symptomerne forsvinder efter en til tre måneder, men nogle kan opleve langvarig slaphed.
Andre kan også udvikle en bærertilstand og få kronisk hepatitis B.
Hepatitis B kan enten være akut eller kronisk, hvilket vil sige, at man kan have sygdommen i en kort periode eller resten af livet.
Voksne med hepatitis B vil som regel komme i fuld bedring efter en til tre måneder. Dette kaldes akut hepatitis B og indebærer ofte et mildt sygdomsforløb.
I nogle tilfælde kan sygdommen udvikle sig til en tilstand, der ikke kan kureres. Dette kaldes kronisk hepatitis B.
Man kan blive behandlet med medicin, som hjælper med at dæmpe virus (HBV), og det kan gøre det nemmere at leve med kronisk hepatitis B. Uden behandling for kronisk hepatitis B er der større risiko for at udvikle mere alvorlige tilstande som leverskade, skrumpelever eller levercancer.
Der er ingen specifik kur mod kronisk hepatitis B, så det er vigtigt, at du undersøger, om du har behov for vaccinen.
Der findes ingen specifik behandling mod hepatitis B. Ved et alvorligt forløb, bliver du indlagt på hospitalet, hvor du vil modtage symptombehandling.
Der findes mange måder hvorpå du kan mindske din risiko for at få hepatitis B, herunder at blive vaccineret, som er den mest sikre måde at forebygge hepatitis B på.
For effektiv forebyggelse mod hepatitis B under din rejse til risikoområder, anbefales det, at du:
undersøger, om du bør få hepatitis B vaccinen
undgår seksuel kontakt med personer, der har hepatitis B
ikke injicerer medicin, der ikke er ordineret af din egen læge
undgår at få tatoveringer og piercinger
undgår brugte barberblade og skrabere
28. december 2020