Difteri (strubehoste) skyldes difteri-bakterien, og er en akut infektion, som forårsager betændelse i svælget og luftvejene. Difteri smitter fra person til person via dråbeoverførsel, eksempelvis ved hoste og nys. Difteri symptomer inkluderer hoste, ondt i halsen, feber og vejrtrækningsbesvær. Uden difteri behandling kan sygdommen være dødelig.
Difteri, også kaldet strubehoste, er en akut infektion typisk i de øvre dele af luftvejene (hals og svælg), og forårsages af difteribakterien Corynebacterium diphteriae.
Difteribakterien giver betændelse i svælget og luftvejene, og producerer et giftstof, som ødelægger slimhinden, så der opstår en alvorlig halsbetændelse med tykke belægninger. Hvis belægningerne river sig løs, kan de være farlige, da de kan risikere at blokere for luftvejene og dermed gøre det svært at trække vejret.
I sjældne tilfælde kan difteri resultere i kvælning.
Giftstoffet, der produceres af difteribakterien, kan også spredes i hele kroppen med blodet og forårsage sygdom i hjertet, nyrerne og nervesystemet.
Difteri (strubehoste) har været en almindelig sygdom i Danmark, men efter indførelse af vaccination mod difteri i det danske børnevaccinationsprogram er antallet af tilfælde med difteri faldet, og sygdommen er nu sjælden herhjemme. Dog forekommer difteri stadig i mange andre lande, og det anbefales derfor, at man får difteri vaccinen ved udlandsrejser.
Difteri (strubehoste) smitter fra person til person via dråbeoverførsel, også kaldet dråbesmitte. Det vil sige, at difteri smitter ved kontakt med dråber fra næsen eller andre dele af de øvre luftveje fra en smittet person.
Dette kan eksempelvis ske gennem:
hoste
nys
kys
spyt (for eksempel ved at drikke af samme flaske)
Den periode, hvor difteri smitter, er normalt to uger fra man får difteri symptomer, men i sjældne tilfælde kan det vare op til fire uger.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle der har difteri har symptomer, og virker altså raske. Det kan derfor være svært at vide, hvem der kan smitte en med difteri (strubehoste).
Hvis man behandles med antibiotika, kan man typisk ikke længere smitte andre med difteri.
Difteri (strubehoste) forekommer mange steder i verden, og danske rejsende, der ikke er vaccinerede, kan derfor være i risiko for smitte med difteri.
Jo større befolkningstætheden er, desto større er smitterisikoen for difteri på grund af sygdommens smitteveje.
Typisk er det i fattige og tætbefolkede lande, hvor alle ikke er blevet vaccineret mod difteri, at der primært er risiko for smitte med difteri mellem mennesker.
Mere specifikt er difteri især udbredt i:
Asien
Mellemøsten
Østeuropa
Sydamerika
Afrika
Det er dog vigtigt at huske, at der kan ske udbrud i hele verden, og risikoen for difteri (strubehoste) i de enkelte lande kan derfor ændre sig.
Tjek om det land, som du rejser til, har risiko for difteri via søgefeltet nedenfor.
Fra man bliver smittet til, at symptomerne på difteri viser sig, går der normalt to til fem dage. Denne periode kaldes for inkubationstiden.
Symptomer på difteri (strubehoste) inkluderer pludselig opstået halsbetændelse med synkebesvær og feber. Sygdomsforløbet kan være mildt og ligne en helt almindelig halsbetændelse, men kan også være langt mere alvorligt.
Alvorlige difteri symptomer inkluderer hvide eller grålige belægninger på slimhinderne i luftvejene, som kan give blødninger når de fjernes. Belægningerne kan også blokere for luftvejene, hvis de river sig løs.
Andre difteri symptomer inkluderer hævelse i halsen, som kan give vejrtrækningsbesvær og blive så alvorlig, at luftvejene blokeres og fører til kvælning.
Sent i sygdomsforløbet kan giftstoffet, der dannes af difteribakterien, også påvirke hjertet, nerverne og nyrerne, så der blandt andet kan opstå hjertestop og lammelser i kroppen.
Difteri (strubehoste) kan være dødelig, hvis det ikke bliver behandlet.
Difteri behandling foregår på hospitalet, og det er vigtigt at starte behandlingen hurtigst muligt, da den ellers kan være livsfarlig. Ved tidlig behandling helbredes næsten alle patienter.
For at behandle difteri (strubehoste) gives antibiotika, som effektivt dræber difteribakterien, Corynebacterium diphteriae.
Herudover, gives også et anti-giftstof (antitoksin), som neutraliserer giftstoffet (toksinet), som bakterien danner.
Under difteri behandling skal patienten være isoleret, så andre ikke bliver smittet.
I de mest alvorlige tilfælde kan det blive nødvendigt at bruge respirator til at hjælpe patienten med at trække vejret.
Belægningerne i luftvejene fjernes også i nogle tilfælde for at forhindre, at de river sig løs og blokerer for vejrtrækningen.
Udover difteri behandling af selve patienten, undersøger man også, om de personer, som patienten har været kontakt med, er blevet smittet. Man skal være opmærksom på, at man godt kan være smittet med difteri uden at have symptomer, og kan dermed smitte andre uden at vide det.
Personer, der har været i kontakt med en smittet person, tilbydes vaccination mod difteri (strubehoste) og en forebyggende antibiotisk behandling for at mindske risikoen for sygdom.
Det vigtigste man kan gøre for at forebygge difteri (strubehoste) er at blive vaccineret.
Først og fremmest bør man være grundvaccineret mod difteri ved at have fulgt det danske børnevaccinationsprogram. Herefter skal man vaccineres hvert tiende år for stadig at være fuldt beskyttet. Vaccination mod difteri gives sammen med vaccination mod stivkrampe (tetanus) i en kombineret vaccine.
Hvis du skal ud at rejse, er det særligt vigtigt, at du er fuldt beskyttet mod difteri (strubehoste). Er du i tvivl om du er i risiko for at blive smittet med difteri på din næste rejse, så book en telefonkonsultation. Du kan også booke en tid til vaccination på dit lokale apotek.
For effektiv difteri forebyggelse, anbefales det, at du:
tjekker, om du behøver difteri vaccinen på din næste rejse
undgår kontakt med smittede personer
sørger for god personlig hygiejne
vasker hænder med sæbe og vand eller bruger alkoholbaseret hånddesinfektion
27. april 2021