Artikler / Krav
Gult vaccinationskort: hvorfor du skal bruge det
Det gule vaccinationskort udleveres i forbindelse med gul feber vaccination, da dokumentation for gul feber vaccination er et krav ved indrejse i mange lande verden over.
På samme måde kræver nogle lande også bevis for polio og meningitis vaccination, og du får altså også brug for det internationale vaccinationskort i disse tilfælde.
Lande kan nægte dig adgang uden bevis for vaccination, så find ud af hvilke lande, der kræver dem.
Her er hvad du skal vide.
Hvilke typer af vaccinationskort er der?
Vaccinationskort indeholder information om de sygdomme, som du er blevet vaccineret imod. De er også kendt som det internationale rejsevaccinationskort, og er udarbejdet af WHO.
Vaccinationskort hjælper med at forebygge, beskytte og kontrollere smittespredningen af den specifikke sygdom, og støtter offentlige sundhedsinitiativer mod international spredning af sygdomme.
Du skal bruge det internationale rejsevaccinationskort til gul feber, og i visse lande også til polio og meningitis vaccinerne.
Bemærk at du ikke skal bruge det gule vaccinationskort for hver vaccine du får. Eksempelvis får du ikke et vaccinationskort når du får tyfus eller hepatitis b vaccinen.
Gul feber vaccinationskort
Hvis et land kræver dokumentation for gul feber vaccination, betyder det ikke nødvendigvis, at der er risiko for gul feber i landet. På samme måde kan der også være lande, der ikke stiller krav om et gul feber vaccinationskort, men som har risiko for sygdommen.
Det kan virke lidt mærkeligt, da man skulle tro, at krav om bevis for gul feber vaccination betyder, at der er risiko for sygdommen i det pågældende land, men disse regler er til stede for at forsøge at stoppe spredningen af sygdommen rundt om i verden.
Du kan bruge dit gul feber vaccinationskort hver gang du rejser, da dens gyldighed nu er livslang.
Før juli 2016 var et gul feber vaccinationskort kun gyldigt i ti år. Det betyder ikke noget, hvis dit vaccinationskort er fra før denne tid, da alle nu kan bruge deres gul feber vaccinationskort uden begrænsning.
Polio vaccinationskort
Et af de lande, der kan kræve dokumentation for polio vaccination ved udrejse er Pakistan, hvis man har opholdt sig i landet i mindst fire uger.
I nogle lande må dit polio vaccinationskort maksimalt være et år gammelt, og du bør derfor undersøge reglerne på dit rejsemål før du tager afsted.
Meningitis vaccinationskort
Et meningitis vaccinationskort kræves ikke lige så ofte som et gul feber vaccinationskort og et polio vaccinationskort.
Et meningitis vaccinationskort er gyldigt i fem år, men dette forudsætter, at der står hvilken type vaccine du har fået. Hvis det ikke fremgår, er meningitis vaccinationskortet gyldigt i tre år.
Et af de lande, der kan stille krav om dokumentation for meningitis vaccination er Saudi Arabien.
I Saudi Arabien skal du blandt andet fremvise et meningitis vaccinationskort hvis du skal på pilgrimsrejse (Hajj eller Umrah). På vaccinationskortet skal det fremgå, at du har fået vaccinen ikke mindre end 10 dage og ikke mere end tre år før din ankomst i Saudi Arabien.
Hvad sker der hvis man rejser uden det gule vaccinationskort?
Det kan være fristende at tage afsted uden det gule vaccinationskort, men dette anbefales ikke.
Nogle lande kan nægte dig adgang, hvis du forsøger at rejse ind uden et vaccinationskort. Er dette tilfældet, har du ikke mange andre muligheder end at rejse hjem igen.
Det er dog ikke alle lande, der er lige så strikse. Nogle lande kan være lidt mere overbærende, men at rejse i denne tro er risikabelt.
Risikoen for smitsomme sygdomme er forskellig fra land til land, og kan ændre sig hurtigt. Hvis risikoniveauet for en given sygdom stiger, kan lande stramme deres indrejsekrav.
For at være på den sikre side, anbefales det derfor at du får de nødvendige vacciner, og tager dit gule vaccinationskort med dig, når du rejser.
Hvordan får man det gule vaccinationskort?
Hvis du skal bruge det gule vaccinationskort til at dokumentere, at du har fået gul feber, polio eller meningitis vaccinen, kan du booke en tid til vaccination og få dit vaccinationskort på en af vores partner apoteker nær dig.
Du får det gule vaccinationskort når du er blevet vaccineret, og skal ikke bekymre dig om at skulle bestille det.
I de fleste tilfælde, betaler du for vaccinen men ikke for det gule vaccinationskort. Hvis du mister det, kan det dog være, at du skal betale for at få et nyt.
Hvad skal man huske om det gule vaccinationskort?
Det gule vaccinationskort burde ikke være en forhindring for din næste rejse, men der er nogle ting du bør huske.
Dette inkluderer at:
tjekke indrejsekrav for dit rejsemål i god tid
lægge dit gule vaccinationskort et sikkert sted
lave kopier af dit vaccinationskort for en sikkerheds skyld