Hjælp med tilvalgsordningen for COVID-19 vaccinationer
Practio søger læger med som minimum ret til selvstændigt virke (b-autorisation) til videokonsultationer.
Sundhedsstyrelsen: tilvalgsordningen giver mening for udvalgte borgere
I den endelige vejledning fra Sundhedsstyrelsen gøres det klart, at der efter lægeligt skøn kan være borgere, hvor fordelen ved vaccination overstiger risikoen:
“Samtidig kan der ud fra en konkret lægefaglig vurdering, også i den aktuelle danske situation, være tilfælde, hvor lægen skønner, at fordelene for den enkelte borger overstiger risikoen.” Sundhedsstyrelsen
Fleksibelt arbejde og grundig introduktion
Borgere skal have et videomøde med en læge, som kan vælge at ordinere en vaccine. Du kan derfor arbejde fra din egen computer stort set hvor og hvornår du vil. For at komme igang skal du bare tilmelde dig her og deltage i et online introduktionsmøde. Her giver vi dig en grundig introduktion til servicen, rammerne for lægelige skøn, vejledninger og brug af vores software.
Attraktiv kompensation - uanset om du ordinerer en vaccine eller ej
Du vil blive aflønnet med 880 kr i timen. Lønnen bliver givet for at gennemføre samtaler, og den er uafhængig af om du ordinerer vaccinen eller ej. Du opsparer desuden ferie, som kan afholdes eller udbetales på et senere tidspunkt. Du er selvfølgelig fuldt dækket af Practios ansvarsforsikring.
Tilmeld dig her
Practio består af et bredt team af højt motiverede kolleger der kæmper for at gøre sundhedsydelser let tilgængelige for alle. Vi er innovative og drives af at arbejde i et højt tempo med sundhed i fokus.
For at imødekomme den nationale vaccinationsindsats imod COVID-19, vil vi oprette vaccinationscentre. Vores centre vil blive drevet af tre forskellige roller: en daglig leder, vaccinatører og assistenter.
Daglig leder Som daglig leder vil du blive ansvarlig for daglig drift af en klinik og for at sikre, at alle vaccinationer foregår sikkert og effektivt, inklusiv håndtering af eventuelle allergiske reaktioner. Du vil også selv fungere som vaccinatør og hjælpe andre medarbejdere efter behov. Det er essentielt, at du som daglig leder har en sundhedsfaglig baggrund, således at vores klinikker kan drives sikkert efter sundhedsfaglige principper.
Vaccinatør Som vaccinatør vil du skulle forberede og injicere vacciner sikkert og effektivt. Practio’s interne træningsprogram vil sikre grundig træning, og det er derfor ikke et krav, at du som vaccinatør har en sundhedsfaglig baggrund, men det bliver prioriteret i rekrutteringsprocessen.
Assistent Som assistent skal du være med til at checke borgere ind i vores klinikker, sikre at alle afstandskrav ved kødannelse bliver overholdt, samt observere borgere som har modtaget en vaccination mod Covid-19. Du vil blive oplært i at kunne varetage de funktioner som du er ansvarlig for.
VI TILBYDER:
Et spændende og fleksibelt job, hvor du tilknyttes en klinik
En attraktiv løn
Et grundigt uddannelsesprogram, som indeholder både et online og et fysisk kursus
Vi kan både tilbyde fuldtid, deltid og timeløn (vi ønsker dog så vidt muligt at ansætte en daglig leder på minimum 20 timer ugentligt)
Arbejdstiden ligger mellem ca. 8-21 alle ugens dage. Én vagt er på 7-8 timer
Ansættelsen vil være tidsbegrænset
VI FORVENTER, AT:
Du er selvstændig, kvalitetsbevidst og tager ansvar for dit arbejdsområde
Du har et personligt drive, og trives i et travlt miljø
Du har stærke kommunikative evner
Du kan arbejde struktureret, og er god til at have mange bolde i luften på én gang
Du er moden, rolig og tryghedsfremmende i din adfærd
Hvis du synes, at en af vores roller passer til dig, så send os en ansøgning her.
Vi vil løbende afholde jobsamtaler, og regner med ansættelse fra april.