P Piller

P-piller og brystspændinger

Brystspændinger er en velkendt bivirkning til p-piller. Mange kvinder oplever smerter og spændinger i brysterne, når de starter på p-piller.

Måske minder brystspændingerne om de smerter, du før har oplevet op til, at du skal have din menstruation.

Spændingerne opstår, fordi brysterne bliver påvirket af de kønshormoner, som p-pillerne indeholder. Kroppen skal lige indstille sig på, at hormonerne bliver tilført udefra.

Går det over?

Når dit eget hormonsystem har vænnet sig til p-pillerne efter et par måneder, vil bivirkningen i langt de fleste tilfælde forsvinde. Hvis ikke den gør, og du er meget generet af spændinger og smerter i brysterne, kan du evt. skifte til en anden type p-piller.

Er der nogle p-piller, der giver flere brystspændinger end andre?

Kvinder, der tager 2. generations p-piller, oplever oftest brystspændinger som bivirkning. 2. generations p-piller anbefales som udgangspunkt til alle kvinder, da de har den laveste risiko for blodpropper.

Mest læste

P Piller
Hvornår kan man blive gravid efter p-pille stop?
Minipiller
Minipiller i graviditet og efter fødsel
P Piller
Hvornår virker p-piller?
P Piller
Hvor gammel skal man være for at få p-piller?
P Piller
Hvilke p-piller er bedst?

Få din receptfornyelse via Practio og pillerne sendt med posten

Et apotek sender pillerne og du modtager dem, inden du løber tør

Læs mere