Minipiller

Hvordan tager man minipiller?

Minipiller tages hver dag uden pause – og skal derfor også tages de dage, hvor du har menstruation. For at beskytte mod graviditet, skal man tage minipiller tages meget præcist hver dag. Tager du minipillen mere end 3-12 timer for sent afhængigt af minipilletypen, kan du ikke regne med at være beskyttet.

Hvor præcist skal minipiller tages?

De traditionelle minipiller, skal tages på samme tidspunkt hver dag, for at beskytte dig mod graviditet.

Du bestemmer selv hvornår på døgnet, du tager dem – så længe du tager dem samme tid hver dag. Vælg et tidspunkt på døgnet, hvor det er lettest for dig at huske at tage dem. Du kan fx tage dem, når du spiser morgenmad eller når du børster tænder, hvis det er ting, du gør til samme tid hver dag. Det kan også være en god idé at sætte en alarm, der husker dig på at tage din pille.

Tager du din minipille mere end 3 timer for sent, er du ikke beskyttet mod graviditet og skal derfor bruge ekstra beskyttelse – fx kondom – de næste 7 dage.

De moderne minipiller indeholder et mere effektivt hormon og skal ikke tages ligeså præcist. Husker du at tage din minipille inden for 12 timer, er du stadig beskyttet mod graviditet. Det anbefales dog stadig, at du tager minipillerne samme tid hver dag.

Går der mere end 12 timer, er du ikke længere beskyttet og skal bruge ekstra prævention – fx kondom – de næste 7 dage.

Skal man holde pause med minipiller?

Nej, man skal ikke holde pause med minipillerne – de skal tages hver dag. Det betyder altså, at du også skal tage din minipille de dage, du har menstruation.

Hvornår kan jeg starte med minipiller?

Du skal starte på minipillerne på 1.-5. blødningsdag i din menstruation. Hvis du gør dette, vil du være beskyttet mod graviditet fra første dag med minipiller.

Starter du på andre tidspunkter i din cyklus, vil du først være beskyttet efter 7 dage. Du skal derfor bruge ekstra prævention – fx kondom – den første uge med minipiller.

Mest læste

P Piller
Hvornår kan man blive gravid efter p-pille stop?
Minipiller
Minipiller i graviditet og efter fødsel
P Piller
Hvornår virker p-piller?
P Piller
Hvor gammel skal man være for at få p-piller?
P Piller
Hvilke p-piller er bedst?

Få din receptfornyelse via Practio og pillerne sendt med posten

Et apotek sender pillerne og du modtager dem, inden du løber tør

Læs mere