Artikler / COVID-19 Vaccination

Hvilke indholdsstoffer er der i COVID-19 vaccinerne?

I denne artikel vil vi forklare hvad vacciner indeholder og hvilke indholdsstoffer, der er i de COVID-19 vacciner, der er godkendt i Danmark.

I denne artikel vil vi forklare hvad vacciner indeholder og hvilke indholdsstoffer, der er i de COVID-19 vacciner, der er godkendt i Danmark.

Hvad er vacciner lavet af?

Indholdsstofferne i coronavirus vacciner er meget lig dem, der anvendes i andre vacciner, heriblandt de vacciner, der indgår i det danske børnevaccinationsprogram.

Mange af de indholdsstoffer, der findes i vacciner, findes også i forarbejdede fødevarer og bruges til at øge holdbarheden og sørge for, at vaccinen virker hensigtsmæssigt. Andre indholdsstoffer, som man kan finde i vacciner, findes også naturligt i menneskekroppen, for eksempel salt. Hovedingrediensen i alle vacciner er vand.

Aktive indholdsstoffer i vacciner er normalt til stede i meget små koncentrationer. En AstraZeneca vaccine og en Moderna vaccine har et volumen på 0,5 mL, mens en Pfizer/BioNTech vaccine har en volumen på 0,3 mL.

Det aktive indholdsstof i COVID-19 vaccinerne udgør kun et par tusindedele af et gram.

Hvad er indholdsstofferne i Pfizer/BioNTech vaccinen?

Pfizer/BioNTech’s coronavirus vaccine indeholder ikke levende virus. Følgende er indholdsstofferne i Pfizer/BioNTech vaccinen ifølge Sundhedsstyrelsen:

Den aktive substans i vaccinen

En syntetisk produceret messenger RNA (mRNA) lærer kroppen, hvordan den skal bekæmpe coronavirus. Traditionelle vacciner vil præsentere en del af et virusmolekyle direkte til kroppen, eller alternativt en inaktiveret eller svækket version af den fulde virus, med henblik på at lære kroppen at producere skræddersyede antistoffer.

I modsætning til traditionelle vacciner, giver mRNA vaccine teknologien i stedet celler instruktioner til at producere et harmløst stykke af virusmolekylet ved at give genetiske instruktioner til denne proces. Processen medfører ikke ændringer i cellerne i din krop.

mRNA molekyler er meget skrøbelige af natur, hvorfor de er indkapslet i fedtstof, der hjælper med at beskytte dem, når de sprøjtes ind i kroppen. Disse ”kapsler” er ekstremt små, og er ikke synlige for menneskeøjet.

Pfizer/BioNTech-vaccinen indeholder fire salte, heriblandt natriumklorid, som er normalt bordsalt. Disse har til formål at opretholde den rette pH-værdi i vaccinen for at vaccinens indhold bevares.

Sukker anvendes i meget små mængder som en ”stabilisator” til at beskytte det aktive indholdsstof under fremstilling, transport og opbevaring.

Hvad er indholdsstofferne i Moderna vaccinen?

Moderna vaccinen er, ligesom Pfizer vaccinen, baseret på mRNA teknologi. Det lipid indkapslede mRNA koder for et specifikt protein i coronavirus, som udtrykkes ved hjælp af bestemte celler i kroppen, hvorved immunforsvaret identificerer det fremmede protein, og derfor begynder at producere antistoffer, som kan bekæmpe coronavirus.

Hvad er indholdsstofferne i AstraZeneca vaccinen?

AstraZeneca vaccinen indeholder inaktiveret adenovirus, der koder for et bestemt coronavirusprotein, som stimulerer kroppens immunforsvar til at producere antistoffer mod coronavirus.

Er mRNA teknologi sikkert?

Selvom det er første gang, at mRNA teknologi med succes har været anvendt i en vaccine, har teknologien været under udvikling i over et årti med mange studier og forsøg over de seneste år.

mRNA vacciner præsenterer kroppen for et sæt instruktioner til at hjælpe med at stimulere dannelsen af antistoffer til at bekæmpe coronavirus. De indeholder ikke virus og kan ikke ændre DNAet i menneskets celler.

Ifølge Jonas Nilsen, læge og medstifter af Practio: ”selvom dette er først gang at mRNA vacciner er blevet godkendt til brug i Danmark, er mRNA teknologi blevet forsket i og været under udvikling i årtier. Udviklingen af mRNA vaccinen er et gennembrud, som kan resultere i, at vacciner udvikles hurtigere i fremtiden.

Både Pfizer/BioNTech-vaccinen og Moderna vaccinen har været testet på titusinder af mennesker og har vist sig at være meget effektiv og sikker.”

Kan du risikere at få COVID-19 af vaccinerne?

Nej, ingen af coronavirus vaccinerne indeholder levende eller inaktiveret virus, og du risikerer derfor ikke at få COVID-19 af vaccinerne.

Allergi overfor indholdstoffer i COVID-19 vaccinen

De fleste personer med allergi kan tåle vaccination. Hvis du tidligere har haft en kraftig reaktion i forbindelse med vaccination, skal du tale med din egen læge, om eller hvordan du skal vaccineres mod coronavirus.

Personer som har haft alvorlige allergiske reaktioner over for et eller flere af indholdsstofferne i vaccinen, herunder personer med kendt allergi mod macrogoler/PEG/polyethylene glycol , som kan give krydsallergi overfor Polysorbat 80, bør ikke få COVID-19 vaccinen.

Relaterede artikler

COVID-19 Vaccination

Hvilke bivirkninger har COVID-19 vaccinerne?

Er der bivirkningerne ved COVID-19 vaccinerne? I denne artikel vil vi forklare, hvorfor coronavirus vaccinerne, ligesom alle andre vacciner, kan være forbundet med bivirkninger.
Practio
23. februar