Minipiller

Hvor sikre er minipiller?

Minipiller giver en sikker beskyttelse mod graviditet, hvis man tager dem helt korrekt. I praksis beskytter minipiller ca. 95 ud af 100 kvinder mod graviditet om året. Det er fordi, minipiller skal tages på samme tid hver dag, og det kan være svært at huske. De moderne minipiller er dog ligeså sikre som p-piller.

Minipiller beskytter effektivt mod uønsket graviditet. Hvis de tages helt korrekt er de 99.5 % sikre, og sandsynligheden for at blive gravid på minipiller er derfor i teorien meget lille.

Minipiller skal tages samme tid hver dag

De traditionelle minipiller skal tages samme tid hver dag for at have den fulde effekt.

Er du mere end 3 timer bagud med din minipille, kan du ikke længere regne med at være beskyttet. Det kan være svært at huske at tage sine minipiller på præcis samme tid hver dag, og derfor bliver ca. 8-5 kvinder ud af 100 gravide om året, selvom de tager minipiller.

De moderne minipiller – også kaldet højdosis minipiller – skal også tages samme tid hver dag. Du er dog stadig beskyttet, hvis du glemmer din minipiller i op til 12 timer. Dette skyldes, at moderne minipiller indeholder et hormon, som virker mere effektivt og modvirker graviditet på flere måder end de traditionelle – de hæmmer blandt andet ægløsningen, ligesom p-piller gør.

De moderne minipiller ligeså sikre som p-piller - dvs. 98-99% sikre, hvilket svarer til, at 1-2 ud af 100 kvinder, der tager de moderne minpiller, bliver gravide hvert år.

Hvis du har glemt en minipille eller taget den for sent

Hvis du har glemt en minipille i mere end 3 timer, er du ikke beskyttet. Du skal tage din minipille, så snart du kommer i tanke om det og derefter fortsætte med dine minipiller, som du plejer.

Du skal bruge ekstra beskyttelse, fx kondom, de næste 7 dage. Du er igen beskyttet, når du har taget dine minipiller til tiden i 7 dage i træk.

Når du starter på minipiller

Du kan starte på minipiller på et hvilket som helst tidspunkt i din cyklus. Starter du mellem 1. og 5. blødningsdag i din menstruation, vil du være beskyttet mod graviditet efter den første minipille.

Hvis du starter på andre tidspunkter i din cyklus, skal du bruge ekstra beskyttelse de første 7 dage. Du vil være beskyttet mod graviditet efter 7 dage med minipiller.

Mest læste

P Piller
P-piller og PCOS
P Piller
Hvordan virker p-piller?
P Piller
Hvor længe må man tage p-piller uden at holde pause?
P Piller
Hvornår skal jeg tage p-piller?
P Piller
Hvad er gennembrudsblødninger?

Få din receptfornyelse via Practio og pillerne sendt med posten

Et apotek sender pillerne og du modtager dem, inden du løber tør

Læs mere