COVID-19 vaccine distribution: hvem får vaccinen først?
Hvordan godkendes vacciner?
I gennemsnit tager det omkring ti til femten år at udvikle en vaccine, men en global indsats for at fremskynde udviklingen af COVID-19 vaccinen har muliggjort fremskridt i en indtil videre uset fart.
Der er på nuværende tidspunkt over 200 COVID-19 vaccinekandidater under udvikling, hvoraf 66 er i den kliniske udviklingsfase ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO.
Det er generelt svært at beregne præcis hvornår en vaccine bliver godkendt, da det kommer an på den data, der bliver samlet under de kliniske forsøg. Først når vaccinen evalueres som sikker og effektiv for alle, kan den godkendes. For at muliggøre dette, skal myndighederne modtage forsøgsdata fra tusinder af frivillige i hele verden.
I Danmark har man sikret adgang til 25 millioner vacciner fra seks forskellige virksomheder, herunder Moderna, AstraZeneca og Pfizer/BioNTech, hvis vacciner allerede er godkendt og leveres løbende.
Hvor lang tid vil det tage at fremstille COVID-19 vaccinen?
Når først en coronavirus vaccine er blevet godkendt, er den næste udfordring at massefremstille vaccinen. Med de første godkendte vacciner, har vi allerede set forsinkelser hos blandt andet AstraZeneca og Moderna, som ikke har kunnet levere de forventede vacciner til tiden.
Dog oplyser Sundhedsstyrelsen, at Danmark vil modtage 900.000 flere vacciner hen mod sommeren end forventet. Dette skyldes blandt andet, at Pfizer kan levere flere vacciner end tidligere udmeldt fra april måned, og ifølge Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, forventer man at have vaccineret alle, der gerne vil have COVID-19 vaccinen, senest den 27. juni.
Hvem får COVID-19 vaccinen først?
De første COVID-19 vacciner er godkendt, og Sundhedsstyrelsen har prioriteret, at vaccinen tilbydes i følgende rækkefølge:
Personer som bor i plejebolig mv.
Personer med alder ≥ 65 år som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp.
Personer med alder ≥ 85 år.
Personale i sundheds-, ældre- og udvalgte dele af socialsektoren med særlig risiko for smitte, eller som varetager en kritisk funktion.
Udvalgte personer med tilstande og sygdomme, som medfører særligt øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19.
Udvalgte pårørende til personer med særligt øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19 eller pårørende, som er en uundværlig omsorgs- eller plejeperson.
Personer på 80-84 år.
Personer på 75-79 år.
Personer på 65-74 år.
Personer på under 65 år, som har tilstande og sygdomme, som medfører øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19.
Personale, der varetager øvrige samfundskritiske funktioner.
Øvrige befolkning, fx segmenteret efter alder.
Prioriteringslisten er baseret på hvordan man bedst muligt beskytter de mest sårbare borgere samt sundhedspersonale, og samtidig stopper smitten.
Bemærk dog, at de enkelte målgrupper ikke nødvendigvis vaccineres i ovennævnte rækkefølge, da praktiske forhold kan påvirke den. Eksempelvis besluttede Sundhedsstyrelsen at vaccinere plejehjemsbeboere (gruppe 1) og plejehjemspersonale (gruppe 4) først, da man kunne vaccinere dem på samme tid og samme sted.
Vaccine nyheder
Før coronavirus vaccinen kan blive tilgængelig for befolkningen, skal den igennem en del testfaser som en del af udviklingsprocessen. Tag et kig på vores COVID-19 vaccine tracker for de seneste nyheder og resultater i hver fase.